Forside Søg Email English
Velkommen til min homepage for udvikling af den klassiske hovedfysik
 
Massedannelse

Hvis du ikke har sat dig ind i det system jeg bruger, så er forståelses grundlaget for dette afsnit ikke tilstede.

Dette afsnit er en forsættelse af afsnittet klassisk Big Bang.

Forskydningen i universets termiske balance, medfører et spænd

som har to hastigheds-vektorer, frit fald c og hvilende spænd 1/ c (se klassisk big bang fig. b.36).

Vektorerne har den samme værdi, målt i energi, men skal holdes adskilt i det matematiske system fordi rumfanget som energien beregnes ud fra ikke har den samme tilstand.

Normalt: frit fald hastigheds vektor m = V * c2, rumfanget tages ud fra universets termiske hvilepunkt.

Masse: hvilende hastigheds vektor m = Vx * (1/c)2 , rumfanget tages ud fra det komprimerede rumfang.

.............................

Hvis partikel-massen ikke er i hvile og er påvirket af en kraft, skal der korrigeres i vektorerne og rumfanget.

Universet kan med lysets hastighed samle millioner af dele til den absolutte nøjagtighed. Vi bruger et enhedsstyret talsystem, vi kan ikke samle to dele til den absolutte nøjagtighed selv om vi bruger ubegrænset tid på det. Dette medfører at det ikke er muligt at samle universets dele matematisk uden også at anvende kombinations løsninger, men det forandre ikke, at vi skal vide hvordan de enkelte dele er sat sammen.

Universets basis kerne:
Universet kan kun skabe 1 partikel i Big Bang processen (se klassisk big bang fig. 3.1 ).
Jeg kalder partiklen en basis kerne. Basis kernens masse beregnes på følgende måde:
..........mbasis = ((4/3) * pi * r3) * c2 = 5,185681022 * 10-34kg.

Jeg har for mange år siden lavet en meget grundig undersøgelse af atomets kerne. Her blev det konstateret at kernens energi, stabiliseres af nukleonernes bindings struktur (se Atombinding fig. 1.8 )
Bindings-strukturen er universets måde at tilpasse kernerne til det omkring liggende rumfang og kan findes i næsten alle strukturer, blandt andet i molekylære krystaller.

.......................................


En proton består af ca. 3 millioner basis kerner.
Når en proton bliver knust i en partikel accelerator vil de svageste led falde sammen først, dette gør at alle fragmenterne ikke falder fra hinanden samtidig, men vil dele sig i mindre og mindre stykker.
De billeder der kommer fra acceleratoren er helt i overensstemmelse med det system som anvendes her. Problemet er hvordan det skal håndteres matematisk.

Universets koordinator og vektorer:
Alle funktions vektorer i Universet refererer hele tiden til universets hvilepunkt.
Det er derfor hensigtsmæssigt at benytte et koordinat system som angiver hastigheds vektorernes reference til 0 punktet. Universets rumfang tildeles derfor et uendeligt antal punkter, koordinatet kommer til at se således ud for universets 0 punkt (0, 0, 0,)

....................................
Du vil typisk støde på problemet i forbindelse med emission af stråling i forbindelse med partikel-hastigheder og for øvrigt er universet et kæmpe stort sammenhængende netværk af vektorer der alle refererer til universets 0 punkt.

Når en partikel ligger stille og ikke påvirkes af nogen kræfter, vil den have form som en kugle.
Partiklens hastigheds vektor peger mod centrum, hvilket gør at den står på hovedet i forhold til Universets normal funktion.
Fig. p329 viser to hastigheds vektorer som har forskellig længde, frit fald c. og komprimeret 1/ c.
Når en partikel tilføres kinetisk energi, vil den komprimerede del blive forskudt og frit fald vektor tilsvarende reduceret, resultatet er at partiklen ændre form. Du bør være opmærksom på at masse-tiltrækning er en hastigheds-variabel.

...................

Jeg har her vist den grundlægende del i partiel hastighed. Underliggende er at en partikel er opbygget af basis kerner og her har vi partiklens deceleration og strålingens emissions funktion.


Jeg vil lige vise, hvad det er der skal integreres i systemet:
Der er en del funktioner der er knyttet til partikler i bevægelse.
Eksampel:
................

Du kan eventuelt læse mere om dette her i mit afsnit om Partikelstråling.


.........................

Vi kan nu se universets underliggende funktions dele. Der tages ikke stilling til her om hvordan du kan indsætte dem i dine projekter, men du kan se mere om den kombinerede sammensætning i mine andre afsnit.


Universet.

Klassisk big bang.

Massedannelse.

Atomets opbygning.

Atombindinger.

Molekylebindinger.

Partikelstråling.

Magnetfelter.

Masse tiltrækning.

Konklusion.

Mikro fysik

 
 


Sidst opdateret : 01 marts 2019
Email : info@jwhdk.eu