Forside Søg Email English
Velkommen til min homepage for udvikling af den klassiske hovedfysik
 

Partikelstråling


Hvis du ikke har sat dig ind i hvad mikrofysik er for noget, så er forståelses grundlaget for dette afsnit ikke tilstede.
Du kan eventuelt læse følgende link og sikre dig at du har forstået indholdet.
Universet, Klassisk big bang og Mikro fysik


I den mikrofysik jeg benytter er stråling en lysstråle også kaldet en højhastigheds partikel. Det er ikke fordi at jeg har noget imod bølgefysik som sådan, men det er nødvendigt at se universet som et samlet udviklende system hvor der er et sammenhæng mellem masse, partikler og også stråling. Stråling som bølge fysik passer ikke ind i universets udviklings maskine.

Stråling er en af universets grundlæggende byggestene og indgår i alle fysiske sammenhænge.
Jeg vil vise et interessante eksempel, som bør give dig noget at tænke over.
En smed banker på et stykke jern, jernet bliver varmt og udsender infrarødt lys. Smeden har bare ved at banke på et stykke jern opnået lysets hastighed.
Når en partikel decelerer vil den altid give sin energi tilbage i form af stråling.

Jeg viser her et billede af den mest almindelige måde at spalte en lysstråle på.
Spredning af fotoner fremkommer når lyset afbøjes af atomkernens massetiltrækning. De steder hvor der er anslag af fotoner, fremkommer spektral punkter, resten af
båndet er sort(ingenting).

Der findes to grene inden for strålingsfysik (partikel og bølge fysik). Den gren som jeg bruger er en videre udbygning af partikelgrenen.
Du bør være opmærksom på at der er meget stor forskel de to grenes fortolkning af lysets egenskaber
.............................
Når en partikels hastighed bliver større ændres dens egenskaber. Når en partikel når lyshastigheden, får vi en meget lang partikel som jeg kalder en lysstråle, men den har stadig de samme partikel egenskaber.
.................................
En lysstråle har masse afbøjnings egenskaber og er en variant i universets partikel system.

For at beregne en lysstråles energi, er det nødvendigt at beregne den ud fra lysstrålens standard længde c, med Max Planck metoden.

Alle partikler har et indbygget system til at absorbere og emittere stråling. Den måde systemet virker på er at det ikke er hele strenglængden der emitteres men små stumper der hver har de samme egenskaber som en hel lysstreng. Strengens egenskaber kan bestemmes (bølgelængde og frekvens) ved at benytte lysstrengens masse tiltræknings egenskaber, se overstående figur.

En lys streng afbøjes i et kraftfelt fig. f 32.
..........
På fotonens tværakse er der almindelige partikelegenskaber.
Det er derfor muligt på grund af masse tiltrækningen mellem to partikler at beregne lys strengens afbøjning.

Hvis vi sender noget lys med forskellige bølgelængder fra punktet A, vil lyset ankomme til punkt B med ankomsttider, som er længere, end hvis lysstrålen sendes i en lige linje (lys hastigheden er c.).

Vi observerer det som om lyset tøver. Lyset er en præcis størrelse der altid bevæger sig med hastigheden c ( det er en af de vigtgste funktioner i universets, se andre afsnit ).

Lysets tøven har vi haft kendskab til i en del år. Definitionen er at lysets hastighed c kun gælder for lys i vakuum. Den forklaring vil folkene bag bølgefysik acceptere, men os som ser lyset som en partikel kan slet ikke acceptere den forklaring. Der er flere årsager til at dette her er interessant, blandt andet vil vi gerne vide hvordan lyset vekselvirker med atomar materiale når det bevæger sig i faste stoffer, f.eks. kan vi fjerne strålings tabet i en leder så har vi en superleder.

En partikels strålings system
En partikel er opbygget af basis kerner som også atomskernen er opbygget af. Det er basis kernerne som behandler stråling og er universets hoved byggesten. Hvis en partikel ikke havde nogen basis kerner ville partiklen heller ikke have noget absorption og emissions system.

Det vil tage et sekund at skabe en lysstreng med længden c hvilket er en meget stor tid i atomernes verden.
Basis kernen starter med at emittere en lysstreng, men inden den har nået at sende hele strengen, absorberer den en anden lysstreng, de to energi mængder smelter sammen og hele processen starter forfra.
Basis kernen emitterer derfor lysstrenge i små stumper, hvor hver stump har de samme egenskaber som en hel lysstreng.
Af fysiske og matematiske årsager er det nødvendigt at beregne hele lystrengens længde for at finde lysstrengens diameter som den vekselvirker med masse.
En basis kerne kan betragtes som en maskine der hele tiden absorberer og emittere stråling og der er millioner af dem i en atomkerne.
Du kan prøve at forestille dig hvor lille en basiskerne er og det hele foregår konstant med lysets hastighed.
Det er ligeledes basis kernen som omdanner energien til stråling i forbindelse med en partikels deceleration og er det ene led som danner den molekylære bindings struktur.

Basis kernen er kun stabil i fri stilstand ved lysets hastighed c
Basis kernen står for al stråling, det er derfor den der bestemmer max. og min. strålingens størrelse

Tekniske og matematiske størrelser
Max. strålings værdien er 5.185681022 * 10-34kg eller 4.6606576 * 10-17joul
Min. strålings værdien er større end 0 joule
Al stråling ligger i disse intervaller og er en hel lysstreng.

Teknisk bestemmelse af Planck konstant
Ebasis = (Vbasis * c2 ) * c2
Når en partikel decelerer dv, vil basis kernerne omfordele den kinetisk energi.

EKinetic= (Vbasis * dv2 ) * c2 = EKinetic = (Vbasis * c2 ) * dv2
Vi får herefter dv2 = (frekvensen) = hmerke = mbasis = (Vbasis* c2)

Konstanten er teknisk bestemt og er en af universets grundelementer som jeg ikke vil afvige fra.
En afvigelse vil påvirke andre vigtige konstruktions dele.
Konstanten er derfor teknisk bestemt til 5.185681022 * 10-34 kg * s.

uden at der er blandet noget måleudstyr ind i det. Se også her

Plancks konstant h = 6,62606896 * 10-34J * s. Enheds betegnelsen er forkert
Plancks konstant h = 6,62606896 * 10-34 kg * s = Efoton = (h * v) J * s
Årsagen er formentligt at de betragter lys som en bølge og en bølge har ikke nogen masse.

Foton interne struktur
Når en partikel decelerer tilføres basis kernerne energi med hastigheden dv2
Basis kernen kan ikke indeholde to forskellige værdier af hastigheder (dv2) og vi får en komprimering til højeste værdi c2. Rumfanget reduceres og hastigheden stiger til c.
Der er ikke noget nyt i komprimering, vi kender den fra big bang.

mbasis2 = (Vbasis * c2) + (Vbasis * dv2 ) <=> mbasis2 = (Vbasis * c2 ) + (Vfoton * c2)

Hvis basis kernen ikke kunne omforme kinetisk energi ved komprimering, så ville kernen ikke kunne emittere en lys streng med hastigheden c
Alle lys strenge har hastigheden c, det er lys strengens rumfang som danner lys stringens diameter.
Det er lys strengens diameter der vekselvirker med et kraftfelt og gør at vi får en afbøjning.
...................
Hvis basis kernen er i hvile i forhold til universets koordinater (0,0,0) og emitterer en lysstreng er strenglængden c.

Hvis kernen bevæger sig imod eller bort fra fotonens emissionslinje vil strenglængden blive længere eller kortere og vi får en anden strengdiameter og en anden afbøjning når den vekselvirker i et kraftfelt,

Fænomenet observeres som en forskydning i linjespektret, også kaldet rød og blå forskydning.
...................
Bemærkninger til kinetisk energi og stråling

Eks. en proton består af ca. 3,2 millioner basis kerner der er bundet sammen og danner hele protonens masse.
Når protonen decelerer vil alle basis kernerne som protonen er opbygget af få tildelt energien
 mbasis = Vbasis * dv2.
Energien omfordeles mellem de enkelte basis kerner inden de afgives som stråling, vi får derfor mange forskellige emissions bølgelængder.

Vi kan derfor ikke lave en beregning på de enkelte bølgelængder, men kun middelværdien, som også kaldes sort legeme strålingen for den enkelte partikel.

Hvis du vil lave nogle forsøg med afbøjning af en lys streng i et kraftfelt, skal du først beregne lys strengens diameter og bestemme afstanden mellem atom kernerne som vist fig. f32
Du skal bruge et sæt formler for masse tiltrækning og sætte en computer simuleret model op. Jeg vil ikke anbefale at du bruger de gamle tunge masse tiltræknings formler, men brug i stedet de nye lette formler.

Universet.

Klassisk big bang.

Massedannelse.

Atomets opbygning.

Atombindinger.

Molekylebindinger.

Partikelstråling.

Magnetfelter.

Tyngdekraft.

Konklusion.

Mikro fysik

 


Sidst opdateret : 01 march 2017
Email : info@jwhdk.eu