Forside Søg Email English
Velkommen til min homepage for udvikling af den klassiske hovedfysik
 

Partikelstråling


Hvis du ikke har sat dig ind i det system jeg bruger, så er forståelses grundlaget for dette afsnit ikke tilstede.
Du kan eventuelt læse følgende link og sikre dig at du har forstået indholdet.
Universet, Klassisk big bang og Massedannelse

Indledende bemærkninger.
Jeg har for flere år 10 siden fremsat den hypotese at stråling er en højhastigheds partikel, det er ikke fordi jeg har nogen speciel interesse i strålings-området som sådan, men fordi jeg arbejder med udvikling af den klassiske hoved-fysik, med et udgangs punkt i universets opbygning og udviklings system.

Problemet er at universet er uendeligt stort og uanset hvilken model som man vælger, så vil ingen kunde fremlæge beviser på at den eller denne model er den rigtige.
Det er derfor nødvendigt at kontrollere at den modeludvikling som man vi bruge, er i overensstemmelse med den kendt fysiske og matematisk viden man kendskab til (eks. hvis du holder en sten i hånden og giver slip på den, så er det stensikkert at den falder til jorden)

Universet udvikler sig i en bestemt fastlagt rækkefølge som det ikke er muligt at ændre på.
De kontrol-elementer jeg bruger, skal derfor passe ind i de kasser som universets udviklings system peger på. (det svarer til et stort puslespil hvor hver brik kun har en plads.)

Kontrol punkter er en udmærket måde at kontrollere systemet på, men endnu bedre er hele sammen hængene kontrol serier og endnu bedre er en fuldstændig sammen smeltning af den klassiske fysik i en samlet enhed.
Jo mere min hypotese kan omfavne den kendte fysik, jo stører er sandsynligheden for at det er den rigtige model løsning.

Jeg vil lige bemærke; at universet kan samle millioner af dele til den absolutte nøjagtighed med lysets hastighed. Vi anvender et enheds styret talsystem, vi kan ikke samle to dele til den absolutte nøjagtighed, selv om vi bruger ubegrænset tid på det.

Alle stabile partikler er opbygget af universets basis kerner. En elektron, proton og atomkerner er sammen sat af basis kerner, der er millioner af dem i en proton. Du kan se dem hvis du knuser dem i en partikel-accelerator. Det er basis kernerne der absorberer og emittere stråling.

universets udviklings system peger på at der er to måder energi omsætning kan foregå på:
1) Hvilende masse (som er elektroner, protoner, atomkerner og nogle varianter i molekyle strukturer, galakser og solsystemer) og er massetiltrækning.
2) Kinetisk energi er en overbygning på den hvilende masse. Det er mængde og hastigheds parameteret der bestemmer den kinesiske energis størrelse. Mængde parameteret har ingen indflydelse på bølgelængden der emitteres i men det har hastigheden.
Det vil sige at den hvilede massens størrelse ikke har nogen indflydelse på hvordan strålings systemet fungerer, det styres udelukkende af de basis kerner den hvilede masse er opbygget af.

Jeg sætter nu sværhedsgraden en tak op
:

Alle fysiske systemer referere hele tiden til universets termiske hvile punkt, jeg har sat den til nul kelvin med et termisk spænd på lysets hastighed c2. På grund af aktion og reaktion giver det en tilbagefalds hastighed på c.
Dette medfører at en partikel eller en atomkerne, uandset hvilken retning den bevæger sig i, altid vil emittere en stråling med hastigheden c.
En observatør vil opleve det anderledes, afhængig af om han bevæger sig mod lyset eller væg fra lyskilden, det er fordi han er et delelement i universets funktions system.
Hvis du vil se nærmer på dette her, vi jeg anbefale at du sætter det op i et vektor system.

Der er forskel på det system som jeg bruger og den almindelige anvendte strålings model.
Jeg anvender kontrol elementer i midt arbejde, det er derfor af betydning at jeg kan have tillid til at de anvendte kontrolelementer også er holdbar fysik.
Der er stadig væk nogen som mener at stråling har bølge egenskaber. Det er et problem at Planck konstanten findes i flere varianter og at der ikke er nogen som kan bevise, hvad for en der er den rigtige. Der er også det problem at ingen kan fremlæge håndgribelige beviser på hvad energien er i en lys kvant og der er et problem ved at anvende frekvens systemet (bølge systemet er ikke acceptabelt).
Strålings områdets fysiske og matematiske side, kan kun i begrænset omfang bruges som støtte punkter.
Den lyse side af strålingsområdet er at stråling indgår i næsten alle fysiske processer, hvilket giver muligheder for at se mere detaljere dele i forskellige proces sammenhænge. spredningen i linjespekteret (også kaldet bølgelængden) giver muligheder for at se forskydninger i spektret også kaldet rød og blå forskydning som fremkommer i forskellige fysiske processer, er anvendelige kontrolpunkter. Universets komplekse sammensætning gør at jeg kun i første omgang som en helhed kan få et overblik over hvordan de enkelte dele er sammensat og fungerer.

Universet kan kun skabe en partikel, som jeg kalder en basis partikel og som er byggestenene i alt også stråling.
Basis kernens masse (måles i kg.) og er max energien som en lys streng kan have, du vil ikke opleve at denne værdi overskrides.
Hvis basis kernen ligger stille i forhold til universets hvilepunkt (koordinatet 0,0,0) vil den forsøge at sende en lys streng med hastigheden og længden c. Det er lys strengens diameter der vekselvirker med partikel massen og skaber den spredning vi kender som spektral linjer. Du skal være opmærksom på at stråling er en variant i universets masse partikel system..

Nogle fysiske processer finder hurtigt et hvilepunkt, f.eks. masse-tiltrækning, med stråling er det ofte omvendt f.eks. molekyle strukturer her er omsætnings-hastigheden mellem absorption og emition utrolig høj og strenglængden meget lille, hvis temperaturen hæves er det udtryk for at omsætnings-hastigheden er forøget.
Du kan se denne proces i de Brownske bevægelser i molekylet og at temperaturen udlignes mellem varme og kolde væsker. Jeg vil anbefale at du ser nærmer om dette her i midt afsnit om molekylebindinger.

Jeg vil lige bemærke;
Når en partikel decelerere vil lys strengen blive dannet af to parametre. En lys streng som er dannet har de grundlægende dele indbygget i sig.
En basis kerne som absorberer og emitterer en lys streng vil kun bruge mængde parameteret som er et sum forms parameter i universet.
Alle atomare systemer vil derfor emittere et linje spekter der er på sum form. Der findes nogle enkelte synlige tilfælde i brint spekteret men det gælder alle spektrer.

Jeg viser her nogle mere detaljerede eksempler på hvordan stråling fungerer.
..
Det er ikke fordi at jeg har noget imod bølgefysik som sådan, men det er nødvendigt at se universet som et samlet udviklende system hvor der er et sammenhæng mellem masse, partikler og også stråling. Stråling som en bølge passer ikke ind i universets udviklings maskine.

Stråling er en af universets grundlæggende byggestene og indgår i alle fysiske sammenhænge.
Jeg vil vise et interessante eksempel, som bør give dig noget at tænke over.
En smed banker på et stykke jern, jernet bliver varmt og udsender infrarødt lys. Smeden har bare ved at banke på et stykke jern opnået lysets hastighed.

Jeg viser her et billede af den mest almindelige måde at spalte en lysstråle på.
Spredning af fotoner fremkommer når lyset afbøjes af atomkernens massetiltrækning. De steder hvor der er anslag af fotoner, fremkommer spektral punkter, resten af
båndet er sort(ingenting).

Der findes to grene inden for strålingsfysik (partikel og bølge fysik). Den gren som jeg bruger er en videre udbygning af partikelgrenen.
Du bør være opmærksom på at der er meget stor forskel de to grenes fortolkning af lysets egenskaber
.............................
Når en partikels hastighed bliver større ændres dens egenskaber. Når en partikel når lyshastigheden, får vi en meget lang partikel som jeg kalder en lysstråle, men den har stadig de samme partikel egenskaber.
.................................
En lysstråle har masse afbøjnings egenskaber og er en variant i universets partikel system.

For at beregne en lysstråles energi, er det nødvendigt at beregne den ud fra lysstrålens standard længde c.

Alle partikler har et indbygget system til at absorbere og emittere stråling. Den måde systemet virker på er at det ikke altid er hele strenglængden der emitteres men små stumper der hver har de samme egenskaber som en hel lysstreng. Strengens egenskaber kan bestemmes ved at benytte lysstrengens masse tiltræknings egenskaber, se overstående figur.

En lys streng afbøjes i et kraftfelt fig. f 32.
..........
På fotonens tværakse er der almindelige partikelegenskaber.
Det er derfor muligt på grund af masse tiltrækningen mellem to partikler at beregne lys strengens afbøjning.

Hvis vi sender noget lys med forskellige bølgelængder fra punktet A, vil lyset ankomme til punkt B med ankomsttider, som er længere, end hvis lysstrålen sendes i en lige linje (lys hastigheden er c.).

Vi observerer det som om lyset tøver. Lyset er en præcis størrelse der altid bevæger sig med hastigheden c (det er en af de vigtigste funktioner i universets, se andre afsnit ).

Lysets tøven har vi haft kendskab til i en del år. Definitionen er at lysets hastighed c kun gælder for lys i vakuum. Den forklaring vil folkene bag bølgefysik acceptere, men os som ser lyset som en partikel kan slet ikke acceptere den forklaring.
Der er flere årsager til at dette her er interessant, blandt andet vil vi gerne vide hvordan lyset vekselvirker med atomar materiale når det bevæger sig i faste stoffer, f.eks. kan vi fjerne strålings tabet i en leder så har vi en superleder.

En partikels strålings system
En partikel er opbygget af basis kerner som også atomkernen er opbygget af. Det er basis kernerne som behandler stråling og er universets byggesten.
Hvis en partikel ikke havde nogen basis kerner ville partiklen heller ikke have noget absorption og emissions system.

Det vil tage et sekund at skabe en lysstreng med længden c hvilket er en meget stor tid i atomernes verden.
Basis kernen starter med at emittere en lysstreng, men inden den har nået at sende hele strengen, absorberer den en anden lysstreng, de to energi mængder smelter sammen og hele processen starter forfra.
Basis kernen emitterer derfor lysstrenge i små stumper, hvor hver stump har de samme egenskaber som en hel lysstreng.
Af fysiske og matematiske årsager er det nødvendigt at beregne hele lystrengens længde for at finde lysstrengens diameter som den vekselvirker med masse.
En basis kerne kan betragtes som en maskine der hele tiden absorberer og emittere stråling og der er millioner af dem i en atomkerne.
Du kan prøve at forestille dig hvor lille en basiskerne er og det hele foregår konstant med lysets hastighed.
Det er ligeledes basis kernen som omdanner energien til stråling i forbindelse med en partikels deceleration og er det ene led som danner den molekylære bindings struktur.

Basis kernen er kun stabil i fri stilstand ved lysets hastighed c
Basis kernen står for al stråling, det er derfor den der bestemmer max. og min. strålingens størrelse

Tekniske og matematiske størrelser
Max. strålings værdien er 5.185681022 * 10-34kg eller 4.6606576 * 10-17joul
Min. strålings værdien er større end 0 joule
Al stråling ligger i disse intervaller og er en hel lysstreng.

Teknisk bestemmelse af Planck konstant
Ebasis = (Vbasis * c2 ) * c2
Når en partikel decelerer dv, vil basis kernerne omfordele den kinetisk energi.

EKinetic= (Vbasis * dv2 ) * c2 = EKinetic = (Vbasis * c2 ) * dv2
Vi får herefter dv2 = (frekvensen) = hmerke = mbasis = (Vbasis* c2)

Konstanten er teknisk bestemt og er en af universets grundelementer som jeg ikke vil afvige fra.
En afvigelse vil påvirke andre vigtige konstruktions dele.
Konstanten er derfor teknisk bestemt til 5.185681022 * 10-34 kg.

uden at der er blandet noget måleudstyr ind i det. Se også her

Plancks konstant h = 6,62606896 * 10-34J * s. Enheds betegnelsen er forkert
Plancks konstant h = 6,62606896 * 10-34 kg * s <=> Efoton = (h * v) J * s
Årsagen er formentligt at de betragter lys som en bølge og en bølge har ikke nogen masse.

Foton interne struktur
Når en partikel decelerer tilføres basis kernerne energi med hastigheden dv2
Basis kernen kan ikke indeholde to forskellige værdier af hastigheder (dv2) og vi får en komprimering til højeste værdi c2. Rumfanget reduceres og hastigheden stiger til c.
Der er ikke noget nyt i komprimering, vi kender den fra big bang.

mbasis2 = (Vbasis * c2) + (Vbasis * dv2 ) <=> mbasis2 = (Vbasis * c2 ) + (Vfoton * c2)

Hvis basis kernen ikke kunne omforme kinetisk energi ved komprimering, så ville kernen ikke kunne emittere en lys streng med hastigheden c
Alle lys strenge har hastigheden c, det er lys strengens rumfang som danner lys stringens diameter.
Det er lys strengens diameter der vekselvirker med et kraftfelt og gør at vi får en afbøjning.
...................
Hvis basis kernen er i hvile i forhold til universets koordinater (0,0,0) og emitterer en lysstreng er strenglængden c.

Hvis kernen bevæger sig imod eller bort fra fotonens emissionslinje vil strenglængden blive længere eller kortere og vi får en anden strengdiameter og en anden afbøjning når den vekselvirker i et kraftfelt,

Fænomenet observeres som en forskydning i linjespektret, også kaldet rød og blå forskydning.
...................
Bemærkninger til kinetisk energi og stråling

Eks. en proton består af ca. 3,2 millioner basis kerner der er bundet sammen og danner hele protonens masse.
Når protonen decelerer vil alle basis kernerne som protonen er opbygget af få tildelt energien
 mbasis = Vbasis * dv2.
Energien omfordeles mellem de enkelte basis kerner inden de afgives som stråling, vi får derfor mange forskellige emissions bølgelængder.

Vi kan derfor ikke lave en beregning på de enkelte bølgelængder, men kun middelværdien, som også kaldes sort legeme strålingen for den enkelte partikel.

Hvis du vil lave nogle forsøg med afbøjning af en lys streng i et kraftfelt, skal du først beregne lys strengens diameter og bestemme afstanden mellem atom kernerne som vist fig. f32
Du skal bruge et sæt formler for masse tiltrækning og sætte en computer simuleret model op. Jeg vil ikke anbefale at du bruger de gamle tunge masse tiltræknings formler, men brug i stedet de nye lette formler.

Universet.

Klassisk big bang.

Massedannelse.

Atomets opbygning.

Atombindinger.

Molekylebindinger.

Partikelstråling.

Magnetfelter.

Masse tiltrækning.

Konklusion.

Mikro fysik

 


Sidst opdateret : 01 december 2018
Email : info@jwhdk.eu