|
Molekylebindinger.
Når atomkerner bindes sammen, skabes et net af bindinger
som danner et molekyle.
Der findes to partikler der
er stabile i hvile stilstand (en elektron og en proton)
de har mange egenskaber til fældes, men der er også
nogen egenskaber der anderledes, du kan se mere om det i
midt afsnit (Massedannelse).
Protonen også kaldet
brint H1, har sin masse stabilisering c2 og
indgår i atomkernens opbygning og i molebindinger.
Elektronen har sin masse stabilisering c. Masse
stabiliseringen gør at den er låst og den indgår ikke i
nogen form for bindinger. Jeg bruger betegnelsen om
den; at det er universets spøgelses partikel.
Der findes kun en måde et molekyle kan dannes
på; Det er atomkernens masse tiltrækning der
forsøger at trække molekylet sammen og det er
atomkernens strålings system der forsøger at skubbe
molekylet fra hinanden. Den almindelige betegnelse er
sort legeme strålings trykket og bruges inden for
astronomi, eksempel Solen. Strålings trykket i molekyler
ser lidt mere kompliceret ud men det er bare en
udfordring.
De stærkeste bindeled
kommer først og de svageste til sidst. Vi får følgende
rækkefølge: Kemisk binding Molebinding trin 1
(Plast og tilsvarene produkter) Molebinding trin 2
(bio molekyle dele og lignende) Molebinding trin 3
(svageste led; molekyle sammensætning, som virus,
bakterier og ligene som kan mutere, disse bindeled er
termisk svage).
Lige som atomets kerne, har vi også
delmolekyler her, det skyldtes at stabiliserings
punkterne svinger over balance punktet og indgår nogle
gange i en form som enzymer som molekyle strukturer
bruger til at adskille andre molekyler. Herefter er der ikke flere mulige
bindings muligheder.
Jeg arbejder i øjeblikket med udvikling af den klassiske
hovedfysik og kerneopbygning. Molekyle bindinger
handler om computer simulerede modeller, med en del
programmerings arbejde. Jeg er derfor nød til at
foretage en prioritering. Jeg har ikke resourcer til dette
udviklings arbejde foreløbig,
Jeg vil gerne give en forklaring på hvordan det kan gøres.
Der er et meget stort potentiale i molekylebindinger. Du
får kendskab til, det nøjagtige koordinat sæt for hver
enkelt atomkerne og hvor stærke og svage de enkelte
bindeled er mellem de enkelte kerner, samt hvordan hele
molekylet påvirker sine omgivelser og total kontrol med
alle kemiske molekyleforbindelser.
Du skal
være opmærksom på at når du arbejder i og omkring
atomets kerne er det meget store kræfter der virker
mellem kernerne, men det kan være meget små marginaler der afgør
udfaldet, så sjusk ikke med nøjagtigheden.
Jeg vil ikke anbefale at der arbejdes i enheden joule,
men brug i stedet for masse, formel sættet
kan hentes her.
Masse er en meget mere enkel måde at håndtere energi mængder
på og gør programmerings arbejdet meget lettere.
Massetiltrækning
Jeg viser standard formlen for massetiltrækning
Standard formel
mx = (Vx x c2) / V
Hvor V er afstands variablen og (Vx x c2)
er atomkernens masse. mx
er masse tiltrækningen fra atomets kerne i en given
afstand. Vx
er atomkernens volum, formlerne
kan hentes her
Den totale masse tiltrækning mellem
to
atom kerner, er summen af Mass1 + Mass2
mTotal = mM1 + mM2
Den ubekendte i denne beregning er afstanden mellem de
to atomkerner og den skal du hente i en beregning ud
fra mol massen.
Massetiltrækning er ikke termisk
afhængig og er derfor en konstant af afstanden mellem to
kerner
Du har nu den kraft der trækker
atomkernerne sammen, som er den samme som forsøger at
støde dem væk.
Frastødning
Strålingstrykket er retningsbestemt mellem de to
atomkerner Der vil gå meget lang tid før det er muligt at beregne
strålingstrykket fra nukleonerne præcist, det vil også
være en klodset måde at gøre det på.
I modsætning til massetiltrækning er strålingstrykket temperatur
afhængig og en kalibrering er nødvendig for at fastsætte
paremeterstørrelsen, brug molmassen til det.
Foruden molmassens volum og masse, skal temperaturen du
anvender være i kelvin, du skal også Korrigere for
trykket, en atm. = (9,8)2 m eller danne 0
punkt ved en atm.
Programmering
Når du har gennemført dette, har du et komplet sæt formler
og du er klar til at lave din første
molekylesimulator.
Elektronerne i molekylet har
en ringe indflydelse på hvordan bindingen vil forløbe og
bør i først omgang udelades.
Lav programmet så
der i start fasen er en stor afstand mellem atomkernerne
og lad programmet langsomt trække dem sammen.
programmet skal simulere alle bindeled som vist i
fig.23a. Når alle bindeled har den samme kraft indbyrdes
er dit molekyle færdigt.
.
|
|
Universet.
Klassisk
big bang.
Massedannelse.
Atomets
opbygning.
Molekylebindinger.
Partikelstråling.
|